Sådan vedligeholdes taget: 6 gode råd

Foto: Shutterstock

Annoncørbetalt indhold

Uanset om man har boet i sin bolig i mange år eller lige er flyttet ind, så er det en rigtig god ide regelmæssigt at tjekke sit tag, så man slipper for store og dyre renovationer på grund af fx skadedyr eller fugt. Taget kan faktisk let, hurtigt og oftest også billigt vedligeholdes, så man undgår at skulle skifte hele taget. Det kræver bare, at man ved, hvad man skal kigge efter.

Her er der derfor samlet 6 gode råd til at holde ens tag ved lige. Der er meget, som man kan gøre selv – især hvis man har hænderne skruet ordentligt på. Men det kan ofte være en rigtig gode ide at gøre brug af en professionel, når det kommer til taget. Det sikrer nemlig kvaliteten af det arbejde, der bliver udført, og derudover slipper man også selv for fx at kravle rundt på taget og risikere liv og lemmer.

Hold øje med utætheder og få repareret med det samme

Noget af det vigtigste, som man selv kan gøre, er at holde øje med utætheder i taget. Er taget utæt, kan der opstå både fugt, svamp og råd. Disse utætheder kan især opstå omkring skorstene eller ovenlysvinduer. Ofte dukker der også utætheder op rundt om tagrender og eventuelle ventilationshætter.

Hvis man finder utætheder i sit tag, så skal det repareres med det samme. Venter man, giver man bare vandet tid til at sive ned og give grund for råd eller svamp. Vand har det nemlig desværre med at finde selv de mindste huller og revner, og kan hurtig få en lille flænge til at blive til et stort og fugtigt problem.

Sørg for også at tjekke undertaget

Det er dog ikke kun taget, som man bør tjekke. Undertaget kan nemlig også nemt blive ramt af alt fra råd til svamp og generelle fugtskader, hvis der er små huller eller revner, som vandet kan sive ned i.

Derfor er det en rigtig god ide at tjekke sit undertag samtidig med, at man tjekker sit tag. Det kan man med fordel gøre en enkelt gang om året, så man hurtigt kan få udbedret problemerne, før de vokser sig store og dyre.

Rens taget for alger, mos og andet skidt

Det er dog ikke kun huller og revner i taget eller undertaget, som kan give problemer. Det samme kan fx alger, mos og andet skidt, der samler sig på taget eller i tagrenden. Alger og mos er især problematiske planter at have groende på sit tag, fordi de suger og holder på vand, som i værste fald kan resultere i tagskader.

En årlig algebehandling fjerner mos og alger på taget, hvilket er med til fx at minimere risikoen for råd, svamp og frostsprængninger i tagkonstruktionen. Det kan dog være utrolig svært som privatperson at rense taget for alger, så derfor er det en rigtig god ide at få en professionel ud. De har nemlig ofte udstyr, så taget kan renses fra jorden af via en lang lanse eller lignende.

Undgå stoppede tagrender

Tagrender er ligeledes et sted, som kan være en god ide at få en professionel til at se på. Her kan der nemlig også samle sig masser af skidt, blade, alger og mos, som både kan stoppe tagrenden og give fugtskader. Det er faktisk en rigtig god ide at få renset tagrenderne regelmæssigt, for ofte dækker ens forsikring ikke skader, der opstår som et resultat af tilstoppede tagrender.

Sørg for at holde skadedyr ude af tagkonstruktionen

Det er dog ikke kun fugt, som kan forvolde problemer. Mus, rotter og endda husmår kan flytte ind under taget, og det kan have store konsekvenser for tagkonstruktionen samt isoleringen under taget. Derfor er det en god ide at tjekke jævnligt efter alt fra gnavere til insekter, så man hurtigt kan få sat en stopper for problemet.

Spar på varmeregningen ved at tjekke isoleringen

Priserne på el og varme har efterhånden fået et godt ryk opad, og det kan især mærkes, hvis isoleringen i tagrummet ikke er lagt ordentligt eller efter mange år har taget skade på grund af fx skadedyr eller fugt. Det kan derfor være en rigtig god ide lige at tjekke ens isolering. Der er nemlig mange penge at spare, hvis man holder isoleringen ved lige eller endda efterisolerer ens tag.