Hvad kan man gøre, når et familiemedlem drikker for meget?

Foto: pexels

Annoncørbetalt indhold

Det vil altid være hårdt at se et menneske, man har kært, lide. Nogle gange kan deres lidelser dog også gå ud over én selv, som det ofte er tilfældet, når det kommer til alkoholisme. Som pårørende skal du både navigere i, hvor dine grænser går, og så vil du formentlig også gå med et ønske om at hjælpe den pårørende med alkoholmisbruget. Men hvad kan man egentlig gøre?

Tag initiativ til behandling af alkoholmisbrug

Det er ofte svært for den, der står med et alkoholmisbrug at tage initiativ til at søge hjælp. Derfor kan det være en stor hjælp, når du som familiemedlem tager initiativ.

Hjælp en pårørende med behandling af alkoholmisbrug ved at kontakte et behandlingssted på deres vegne. Du kan ikke tvinge nogen i behandling. Til gengæld kan du få professionel hjælp til at sætte behandlingen i gang hos dit familiemedlem med alkoholmisbruget.

Derudover vil det også ofte være en stor støtte for dit familiemedlem, at du hjælper dem i gang.

Sæt grænser over for dit familiemedlem

Selvom du sikkert har en stor lyst til at hjælpe dit drikkende familiemedlem, så er det vigtigt at huske, at det ikke er dit ansvar. Du kan aldrig påtage dig ansvaret for, hvad de gør eller ikke gør. Derfor er det altså også vigtigt, at du beskytter dig selv.

Den bedste måde at beskytte dig selv på er ved at sætte klare grænser. Derudover er det vigtigt, at konsekvenserne følger, når dine grænser bliver overtrådt, selvom det kan være hårdt. For med tomme trusler ender du med at gøre både dig selv og det alkoholiserede familiemedlem mere ondt end godt.

Søg støtte for dig selv

Endelig kan mange pårørende til alkoholikere have godt af også selv at få støtte. Du kan derfor med fordel opsøge nogle af de terapitilbud, der findes til folk som dig.