En meget grotesk sag kører lige nu i Odense, hvor danske John Ville Rasmussen står til at blive smidt ud sammen med hele sin familie. I to år har de ventet på en afgørelse på, om de kan blive i landet. John har været dansker hele livet, men kan desværre ikke bevise det.
I to år har John Ville Rasmussen ventet på svar, om han og familien kan blive i Danmark, som er deres hjemland.
Dansk pas og danske forældre
Selvom John Ville Rasmussen både har dansk pas og danske forældre, og samtidig har boet i Danmark i 62 år så står han til at blive smidt ud. Han kan nemlig ikke bevise det. Heller ikke selvom han også tidligere har stemt ved folketingsvalget.
Lige nu ved han ikke, om hans statsborgerskab bliver taget fra ham, og hvad der i såfald skal ske med hans kone og to børn.
Født i Venezuela
Problemet opstår, fordi John er født i Venezuela, men af danske forældre. Her boede han de første 4 år af sin levetid inden familien vendte næsen hjem til Danmark. John blev døbt i USA, men har gået i dansk skole hele sit liv, og taget uddannelse om arkitekt. I dag driver han sin egen arkitektvirksomhed i Odense.
Selvom han er velfungerende og dansk med flere danske pas i baggagen, så
risikerer han at stå i en situation, hvor han ikke må blive i landet. Grunden til problemet er, at han er født i Venezuela. Det skriver DR.
Og lige nu er der ballade med de danske myndigheder, som ikke vil give John svar på, hvad der kommer til at ske, hvis han ikke kan dokumentere, at han har dansk indfødsret.
For det kan få frygtelige konsekvenser for John. For fra februar kan han måske smides ud. Men det gælder ikke kun ham, men også hans amerikanske kone og to døtre risikerer at miste deres opholdstilladelse og statsborgerskab, fordi det er bundet op på hans tilhørsforhold. Hans amerikanske kone har haft permanent opholdstilladelse i Danmark siden 1988 – altså i over 30 år, men det er på baggrund af Johns statsborgerskab, som det hele kan ryge nu.
John med en af sine døtre.
Sagen begyndte med fornyet pas
Det hele begyndte, da den ene af Johns to døtre skulle have fornyet sit pas i 2017. Begge døtre har dobbelt statsborgerskab, men da hun skulle have fornyet passet i New York opstod problemet. Da Johns fødested var det meget socialistiske Venezuela, som er kendt som stærk modstander af USA, vækkede det særlig opmærksomhed hos de amerikanske myndigheder. Derfor ville konsulatet have Johns indfødsretsbevis.
Det kunne John ikke fremskaffe. Han er aldrig blevet spurgt om det før, så derfor blev han meget forundret.
Sagen endte med, at de danske myndigheder nu kræver dokumentation. De vil have John Ville Rasmussens originale fødselsattest og hans forældres originale vielsesattest.
John Ville Rasmussen er en mand med orden i tingene, og han har gemt og passet på alt, hvad han har af dokumenter og attester, men lige præcis sin fødselsattest og vielsesattesten har han kun kopier af. Resten er i Venezuela og her er de svære at skaffe. Faktisk ved man ikke, om de stadig findes.
Det er et problem, og derfor opstod sagen, som nu har kørt i to år.
Sagen står til at blive afsluttet i februar, så først her kan John finde ud, om han må blive i Danmark.