Onsdag fortæller statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen snart har nyt til de mange rejsehungrende danskere.
Selvom sommersolen skinner så man næsten glemmer, at alt er ikke er som det plejer, så går mange danskere stadigvæk rundt og venter på, at de får at vide, hvornår de kan bytte danske himmelstrøg ud med sydens sol.
Både de andre partier på Christiansborg og nabolandende har de seneste uger øget presset på Mette Frederiksens regering med et ønske om, at Danmarks grænser skulle lukkes endnu mere op. Derudover har turismebranchen også haft et stort ønske om, at der bliver lukket endnu mere op, så de kan få gang i kasseapperaterne efter flere måneder uden gæster.
Nu tyder det dog på, at der snart er nyt.
Melder ud inden for kort tid
Det fortalt statsminister Mette Frederiksen (S) til nyhedsbureauet Ritzau onsdag formiddag. Nyhedsbureauet fik et en kommentar fra statsministeren netop som hun havde været til møde i Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget.
Frederiksen forklarede, at regeringen snart er på vej med klare kriterier for hvilke lande, der må rejses ind og ud af i løbet af sommeren.
"Vores opgave er at genåbne Danmark forsvarligt. Vi skal lave en model, som er holdbar hen i efteråret. Vi forventer at præsentere en model med objektive kriterier inden for kort tid," udtalte statsminister Mette Frederiksen til Ritzau.