Foto: Pixabay
Verdens store byer vokser, mens klimaet forværres og vandstanden i havene stiger. Byplanlægning skal ske i et bæredygtigt perspektiv, ellers vil store bydele stå under vand allerede om 20 år.
Professor Nicola Tollin, Institut for Teknologi og Innovation på SDU, er ved at sammensætte en gruppe forskere, der skal komme med svar på, hvordan storbyer kan håndtere både årsagerne og virkningerne af klimaforandringerne. Det kunne være stigende vandstande, skybrud, oversvømmelser og hedebølger.
De meget store byer er også sårbare på flere andre områder. Der er naturkatastrofer som jordskælv og jordskred, samt menneskeskabte katastrofer der spænder fra kemisk forurening til terrorisme.
Byerne vokser og vokser
”Byer og de menneskelige aktiviteter i byerne bidrager væsentligt til den udledning af drivhusgasser, som forårsager klimaforandringer”, siger Nicola Tollin.
Det hører med, at verdens byer er i stor vækst. Dels flytter flere fra landområderne ind til byerne, dels sker der en voldsom befolkningstilvækst generelt, og det mærkes særligt i byerne. I dag bor 4,2 mia. mennesker i byer. Om blot 30 år forventes tallet at være steget til 6,7 mia. mennesker ifølge FN's World Urbanizations Prospects.
Befolkningstætheden er størst i asien, hvor vi også finder 7 af verdens 10 største byer. De 3 andre er Sao Paolo, Mexico City og Kairo. Tokyo er verdens største by med 37,4 mio. indbyggere. Europas største by er Istanbul med 15 mio. indbyggere.
Et af FN’s verdensmål handler om at skabe bæredygtige byer og samfund, og det vil Nicola Tollin og forskerholdet bidrage til med ekspertviden.
Der skal gøres noget nu
”De negative effekter af klimaforandringerne kommer i et hurtigere tempo og er mere synlige, end forskerne hidtil har været i stand til at forudse. Der er et presserende behov for handling, men byerne har begrænsede økonomiske ressourcer og mangler den nødvendige viden og kapacitet til at handle rettidigt og ambitiøst,” siger Nicola Tollin.
Ifølge Nicola Tollin kan end ikke de rigeste millionbyer selv takle problemerne. Der skal national lovgivning og økonomisk støtte til.
Der skal tænkes i bæredygtighed. Eksempelvis vil forskergruppen kigge på boligerne, og finde svar på, hvordan boligerne kan tilpasses de negative forandringer. Hvordan bygger man bedst muligt bæredygtigt med hensyn til materiale- og energiforbrug samt brug af vand?
SDU har oprettet en tværfaglig platform kaldet International Urban Resilience Academy, hvor praktikere, beslutningstagere og forskere sammen kan skabe viden og drøfte større byers muligheder fremadrettet.
Udledningen af CO2 stiger
Efter Paris-aftalen fra 2015 har det været et fælles mål at holde klodens temperaturstigning på maksimalt to grader og så tæt på halvanden grad som muligt. Ifølge FN’s klimapanel skulle forskellen på 1,5 og 2 graders opvarmning af kloden blandt andet betyde en forskel på 10 centimeter vandstandsstigning ved udgangen af århundredet.
Ikke mindst efter Paris-aftalen har der været meget debat om verdens udledning af CO2, der står for kuldioxid. I modsætning til hvad man skulle tro, så har den megen snak om CO2, desværre ikke ført til mindre udledning. Ifølge videnskaben.dk bliver 2019 et rekordår i udledning af denne luftart på verdensplan.
I Europa og i Danmark har vi sænket udledningen. Vi har måske en forestilling om, vi i Danmark er særlig dydige på dette punkt, men målt pr. indbygger udleder vi ret EU-gennemsnitligt.
Trods større investeringer i vind-, vand- og solkraft får vi stadig ca. 2/3 af vores energi fra olie og naturgas, fremgår det af materiale fra Danmarks Statistik. I alt dækkes ca. 33% af energiforbruget af vedvarende energi, hvilket er flot i sammenligning med andre lande. Dog ligger vi efter de øvrige nordiske lande, hvoraf Norge er topscorer med 47% af deres energiforbrug udvundet fra vedvarende energikilder.
