Coen Elemans i færd med at undersøge sejhvalens tunge strubehoved. Foto: SDU.dk
Under stor mediebevågenhed døde en sejhval i Mariagerfjord tidligere i december. Efter sin død, blev den dissekeret, og videnskaben har nu glæde af organerne. Coen Elemans, der er lektor og forskningsleder ved Biologisk Institut, SDU, har modtaget hvalens strubehoved i forbindelse med forskning i dyrelyde.
Coen Elemans interesserer sig for samspillet mellem hjerne og lyd-organer. Hvordan producerer sangfugle, mus, flagermus og havdyr lyde, når de kommunikerer? Blandt Coen Elemans’ forskningsresultater kan nævnes, at fugle og mennesker synger på samme måde, selvom om det umiddelbart lyder helt forskelligt.
Coen Elemans er begejstret for den uventede mulighed for at studere et så stort strubehoved.
”Normalt studerer jeg organer fra meget mindre dyr, der skal måles i gram. Og nu står jeg med et organ på 26 kg. Det er helt usædvanligt,” siger Coen Elemans.
Strubehovedet bliver frosset ned med 60 liter flydende kvælstof. Foto: SDU.dk
Hvaler er støjplagede dyr
Sejhvalen hører til hvalfamilien af bardehvaler, der bruger lyd til at kommunikere over enorme afstande i havet. Det er bardehvalerne, der frembringer de lyde, som kendes som ”hvalsang”. Bardehvalerne og ikke mindst deres kommunikation er vanskelig at studere.
Coen Elemans fremfører, at det er vigtigt, at vi forstår mekanismerne bag bardehvalernes sang. De syngende hvalers omgivelser har i nyere tid forandret sig meget i forhold til da hvalerne opstod for mange millioner år siden.
”Omfanget af menneskeskabt støj til havs fra især skibstrafik er øget dramatisk. De store hvaler producerer lyd i samme frekvensinterval som skibstrafikken, og det giver dem problemer med at kommunikere over de samme afstande som tidligere,” fortæller Coen Elemans.
”Vi vil gerne finde ud af, om hvalerne kan skifte frekvens for at undgå den menneskeskabte støj. Hvor højt kan de gå?”
