Jamileh Javidpour vil yngle vandmænd til forskningsbrug i et større vandmandsbrug i Kerteminde, hvor hun vil undersøge hvordan vandmænd kan bruges kommercielt. Foto: Syddansk Universitet
Vandmænd er ofte en plage, når man skal bade i havet, men måske kan de vise sig at være meget nyttige i forbindelse med fremstilling af dyrefoder, fødevarer, rynkecreme og gødning. Det er også muligt, at vandmændenes slim aktivt kan bruges til at fjerne mikroplast i havene.
Jamileh Javidpour er adjunkt på Biologisk Institut på SDU. Derudover er hun projektkoordinator på GoJelly, som er navnet på et internationalt forskningsprojekt, der vil undersøge vandmænds egenskaber for at afdække, hvordan de i fremtiden kan anvendes kommercielt.
Jamileh Javidpour har stor viden om vandmænd, som hun har arbejdet med de seneste 15 år.
Et hav af vandmænd
Vandmænd er forholdsvist ret enkle organismer, der hverken har hjerner eller hjerter, men alligevel har de klaret sig i havene i millioner af år. De findes i alle verdenshave i næsten alle dybder. Med menneskets indblanding med overfiskning er de marine systemer kommet i ubalance, og vandmændene er blevet en gene. Vandmændene vikles ind i fiskernes net, og der fortælles om svenske kraftværker, der i nogle tilfælde må stoppe produktionen, fordi vandmænd blokerer vandrør i kølesystemet.
I danske farvande ses forskellige typer vandmænd, hvoraf nogle er kommet hertil fra andre havområder. Måske er de kommet her med havstrømmen eller skibe.
Vandmænd er en ressource
”På den ene side repræsenterer vandmænd en imponerende bestand af organismer og biomasse, der globalt er udnyttet meget lidt af mennesker. På den anden side kan en stigende mængde biomasse fra vandmænd betragtes som en værdifuld ny ressource,” siger Jamileh Javidpour.
Vandmanden kan anvendes i flere produkter fra rynkecreme til snacks og gødning til landbruget.
Om forskningsprojektet GoJelly siger Jamileh Javidpour: ”GoJelly viser sig innovativ ved at forvandle en gene til en værdifuld ressource, men vi må ikke glemme den naturlige rolle disse gelatinøse organismer spiller i det marine økosystem.”
Derfor samler forskere fra Danmark, Norge, Tyskland, Slovenien og Israel data om både fisk og vandmænd for at forstå samspillet mellem disse i den marine fødekæde.
Mikroplast alle vegne
Mikroplast er små stykker, partikler og fibre af plastik, der findes på jorden, i luften og i havet. Stort set alle havdyr indeholder mikroplast, viser studier.
Mikroplast er en menneskeskabt forurening, der gør skade i naturen. Det ville være fantastisk, hvis vi på en eller anden måde kunne begrænse mængden af mikroplast. Jamileh Javidpour forsker i, hvordan man kan bruge vandmænds biomasse konstruktivt til at fjerne mikroplastik fra havene.
Sagen er den, at når vandmænd formerer sig eller bliver stressede, udsender de slim i det omgivende havvand. Denne slim har den nyttige egenskab, at den binder sig til mikroplast. Teorien er, at slimen aktivt kan bruges til at fjerne mikroplast, ved for eksempel at blive inkluderet i filtre.
Det bliver spændende at følge udviklingen. Måske bliver vandmænd på sigt blive den afgørende faktor i oprydningen efter os, når det gælder mikroplast.
