I en ny rapport sammenlignes Odenses nøgletal med andre danske kommuner. Foto: Shutterstock
Af rapporten ’6-by Nøgletal 2019’ kan man se statistiske sammenstillinger mellem 6 af de største danske kommuner. Hvor er det, at Odense har særlige udfordringer? Og hvordan skiller Odense sig ud fra de andre i politiske prioriteringer?
6-bynøgletalsrapporten udgives hvert andet år i et samarbejde mellem kommunerne med landets seks største byer. Det drejer sig om Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense, København og Aarhus.
For en ordens skyld skal nævnes, at hvis man målte efter indbyggertallet i kommunerne, ville Randers ikke være med blandt de seks største, og Esbjerg bliver forventeligt om få måneder overhalet af udviklingskommunen Vejle.
Relativt ringe indkomstgrundlag
Af ’6-by Nøgletal 2019’ fremgår, at odenseanerne i 2017 i gennemsnit havde 286.100 kr. i indtægt, hvilket er det laveste for de seks byer. Også angående den disponible indkomst, som er samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat med videre, ligger odenseanerne lavere end indbyggere i de andre byer.
Den lave indkomst hænger formentligt sammen med, at beskæftigelsesfrekvensen, som er de beskæftigedes andel af hele befolkningen (16-64 år), også er lavest i Odense. Her var beskæftigelsesfrekvensen i 2018 67,2%, mens den eksempelvis var 73% i Esbjerg.
Et lavt indtægtsgrundlag betyder et ringere skattegrundlag. De kommunale skatteindtægter pr. 15-årige og derover i 2018 var da også lavest i Odense.
Store udgifter på nogle områder
Odense bruger færrest midler på skoleområdet pr. indbygger i aldersgruppen 6-16 år. For hvert barn i aldersgruppen blev der i 2018 brugt 64.426 kr. til folkeskoler, specialskoler, skolepsykologer, uddannelsesvejledning, befordring af elever, samt bidrag til statslige og frie grundskoler.
I 2018 lå Odense Kommune helt i top angående kulturel virksomhed. Her blev brugt 978,00 kr. pr. indbygger til museer, teatre, landsdelsorkestre, musikskoler og andre kulturelle opgaver, hvilket var ca. 85% mere, end man brugte i Københavns Kommune pr. københavner.
På ældreområdet brugte Odense Kommune i 2018 i gennemsnit 33.674 kr. på hver indbygger på 65 år og derover. Det er det laveste beløb af de seks kommuner, som er med i rapporten. At beløbet var lavt skyldes ikke mindst, at Odense Kommune brugte færre penge på praktisk hjælp og pleje udenfor frit valg, hvor eksempelvis Københavns Kommune brugte mere end dobbelt så meget.
Slutteligt kan nævnes, at Odense Kommune brugte flere midler end de øvrige kommuner i rapporten på administrative udgifter. Hver odenseaner måtte sidste år i gennemsnit give 5.930 kr. til administration i blandt andet sekretariat og forvaltninger, samt udgifter til det politiske niveau, kommissioner, råd og nævn.
