Professor Søren Harnow Klausen fra SDU fastslår i ny bog, at jagten på lykken og det gode liv er det allervigtigste for os mennesker. Dermed tager han til genmæle overfor strømmen af intellektuelle bøger, der kritiserer det moderne menneskes jagt på lykke og selvrealisering.
I de seneste år har Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet, og andre gjort op med presset på moderne mennesker om altid at have ja-hatten på og selv være ansvarlig for egen lykke. Påstanden var, at når vi så alligevel ikke var lykkelige – uagtet mange selvhjælpsbøger om emnet – fik vi følelsen af at mislykkes. Det var derfor bedre ikke at være fokuseret på lykken. Men Professor Søren Harnow Klausen, der forsker i filosofi og blandt andet velfærd og lykke ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU, skriver i sin nye bog, at lykken vil vi alle søge.
”Det har igennem årene hidset mig op, at mange akademikere har en tendens til at tale udenom, når det kommer til lykke. Og da vi nu ser en stærk strømning både i Danmark med Svend Brinkmann og internationalt, der slår et slag for, at vi skal tænke mindre over lykken, så var jeg simpelthen nødt til at komme til tasterne, for jeg er slet ikke enig,” udtaler Søren Harnow Klausen.
Giv lykken chancen
Søren Harnow Klausens nye bog har titlen På sporet af din lykke. I bogen opfordres vi til at give lykken en chance til i både livet og i samfundsdebatten. Bogen guider læserne på vej til det gode liv gennem eksempler fra både filosofi, musik og populærkultur som biografier og ugebladsbrevkasser.
”Man finder svar på, hvad lykke er i bogen. Det er dog ikke sådan, at man kan slå op på sidste side og læse svaret, men skal sætte svaret sammen af de byggeklodser, som jeg præsenterer meget klart,” siger Søren Harnow Klausen.
”Bogen taler til den almindelige læser om et kompliceret emne som lykke. Derfor går jeg længere end jeg plejer, og siger noget forholdsvis direkte om, hvordan man bedst kan leve sit liv. Men det forbliver også en sandhed, at den enkeltes lykke i detaljer må den enkelte tage vare på,” fastslår forfatteren.
Ifølge Søren Harnow Klausen er det en proces at finde lykke. Man afprøver forskellige ting, justerer på forskellige forhold, og nogle gange træffer man måske nogle mærkelige valg. Det er en del af det at blive sig selv.
Tre tommelfingerregler fra sporet af lykke
I bogen præsenterer professor Søren Harnow Klausen tre tommelfingerregler, der kan hjælpe til et mere lykkeligt liv.
- Gode oplevelser er slet ikke at foragte. Nogle akademikere kan synes, at gode oplevelser er noget hurtigt og overfladisk, der måske indebærer, at man spiser for meget mad, eller kører i hurtige biler, der forurener. Men ifølge Søren Harnow Klausen er det en alt for snæver forståelse, og man er nødt til at se gode oplevelser i deres sammenhæng. Gode oplevelser kan være katalysator for nye oplevelser og erfaringer.
- Vore emotioner spiller en stor rolle. For eksempel vores baggrundsagtige psykiske tilstande eksempelvis i forhold til tryghed er meget vigtige for vores velbefindende.
- Det er vigtigt at stræbe efter en god sammenhæng mellem ens selvforståelse og det man går og gør. Er der uoverensstemmelse her, har det afgørende betydning. Til eksempel kan nævnes Bo Lidegaards biografi om tidligere statsminister Jens Otto Kragh, der aldrig rigtig blev lykkelig. Det gik så godt, men det var faktisk skidt, fordi han ikke kom overens med sig selv.
Derfor advarer Søren Harnow Klausen i sin nye bog mod at undertrykke sine følelser og være mere optaget af fællesskabet end sig selv. ”At ville være noget for andre først og fremmest er en meget usikker satsning, som meget vel kan ende med, at man får et mindre lykkeligt liv. For man kan sjældent gøre noget for andre, hvis man ikke selv er nogenlunde godt kørende,” anfører Søren Harnow Klausen.
Verdens lykkeligste folk?
Man kunne spørge, om vi behøver en håndbog i lykke, når vi angiveligt i store internationale undersøgelser fremstår som nogle af de lykkeligste i verden.
Søren Harnow Klausen har det blandet med den slags målinger af lykke på befolkningsniveau, hvor folk selv skal svare på, hvor lykkelige de er. Det kan folk jo kun, hvis de kender deres egen lykke. Søren Harnow Klausen siger:
”Pointen er, at vi ikke altid kender vores egen lykke; folk kan sagtens sige, at de har det godt, men man kan jo se på ansigtsfarve og kropssprog, at de ikke har det særlig godt. Mange føler en forpligtelse til at sige, at de har det bedre, end de egentlig har. Det viser begrænsningerne i målingerne.”
Med andre ord kan man også som dansker har glæde af at læse Søren Harnow Klausens bog, På sporet af din lykke, der netop er udkommet på Akademisk Forlag.
