Politiets bombehunde har afsluttet deres undersøgelser af Odense Tekniske Skole. Der er ikke fundet noget mistænkeligt på skolen.
Fyns Politi og politiets bombehunde har siden mandag morgen arbejdet med at undersøge en bombetrussel sendt til skolen klokken 04.39 mandag morgen. Undersøgelserne er nu afsluttet uden at der er fundet nogen former for sprængstoffer på skolen. Det fortæller Fyns Politi selv i en pressemeddelelse.
Bombetruslen blev sendt til skolen på en mail, og politiets efterforskere arbejder på at finde ud af, hvem der står bag.