Hvis du er selvstændig og sælger til andre virksomheder, så bør du holde øje med dine kunders økonomiske situation. For det kan koste dig kasse, hvis du sælger til en virksomhed, som ikke har penge i kassen.
Nu må du ikke gå i panik, hvis du sælger til en virksomhed i Odense.
Men virksomhederne i Danmarks tredjestørste by er mere økonomisk udfordret end gennemsnittet på landsplan. I starten af 2018 var hver 28. odenseanske virksomhed under konkurs, tvangsopløsning eller noget andet, som påvirkede økonomien i en sådan grad, at de havde svært ved at betale deres regninger.
På landsplan er gennemsnittet hver 31. virksomhed, så virksomhederne i Fyns største by havde det altså lidt sværere økonomisk.
Men hvordan manøvrerer man udenom kunder, der ikke har nogen penge?
Det har Dinero forsøgt at finde ud af. Dinero er et gratis regnskabsprogram til iværksættere og selvstændige. Herfra sendes hver eneste dag massevis af fakturaer afsted. Når en Dinero-bruger laver en faktura og indtaster navnet på den virksomhed, som skal modtage fakturaen, så får brugeren er advarsel, hvis virksomheden er i økonomiske problemer, fx under konkurs eller tvangsopløsning.
Formålet er ganske simpelt: Iværksættere og selvstændige skal ikke risikere ikke at få deres velfortjente penge i kassen, når de har solgt en vare eller ydelse. For det er den slags, der gør, at man ender med at lukke sin virksomhed.
Dette er ikke en advarsel mod at sælge til virksomheder, som er økonomisk pressede. Man bør dog bede om forudbetaling af det fulde beløb. På den måde sikrer man sig, at man ikke udfører en opgave eller sender vare og ikke får sin betaling.
Kend din nye kunde med Visma Rating
Dinero har for alvor kastet sig ind i kampen mod dårlige betalere. Derfor har de opfundet Visma Rating, som er en database over samtlige danske cvr-numre.
Databasen, som er gratis at bruge for alle, kan du med fordele bruge, når en ny kunde henvender sig til dig. Dinero har nemlig samlet alle tænkelige data fra offentlige registre.
Lad os sige, at Dinero henvender sig til dig med en opgave. Nu går du ind på Visma Rating og slår Dinero op. Du kan nu se væsentlige nøgletal, så som omsætning, årets resultat, soliditetsgrad, afkastningsgrad og likviditetsgrad. Altså alt det, som er relevant for dig, når du skal vurdere, om du kan give kredit til en ny kunde.
Og du får faktisk endnu flere positive, neutrale og negative informationer på Visma Rating. Information, som giver dig et endnu bedre indblik i den virksomhed, som du (måske) skal til at sælge til.
Fx kan du se:
- hvordan antallet af konkurser er i virksomhedens branche
- hvordan antallet af konkurser er i virksomhedens kommune
- om virksomheden har positiv egenkapital
- om virksomheden har haft overskud.
Derfor kan vi kun opfordre til, at du slår virksomheden op på Visma Rating, når en ny kunde henvender sig. Det er gratis at finde virksomheden, og det klæder dig bedre på til at handle med kunden.
Disse 10 kommuner har største andel virksomheder i økonomiske problemer:
- Albertslund 7,8 %
- Glostrup 5,9 %
- København 5,4 %
- Hvidovre 5,3 %
- Herlev 5,3 %
- Brøndby 5,1 %
- Høje-Taastrup 5,1 %
- Ishøj 4,9 %
- Ballerup 4,7 %
- Rødovre 4,7 %