Odense er en by, der er kendt over hele verden og det skyldes især, at det er H. C. Andersens fødeby. Dog har Odense også som studieby en lang og spændende historie.
Det skyldes blandt andet, at byens gymnasium Odense Katedralskole hører til blandt de ældste gymnasier i landet. Herudover ligger der også mange andre uddannelsesinstitutioner i Odense såsom Sct. Knuds Gymnasium, Tonbjerg Gymnasium, Mulernes Legatskole og Tietgen. Er du selv ved at færdiggøre din uddannelse ét af disse steder, kan du her læse mere om de traditioner, der er forbundet med at blive student i Odense, og hvad du derfor som nyudklækket student bør vide.
Kør studenterkørsel i de smukke gader
Hvad end man har en sort, rød, blå eller helt fjerde slags studenterhue, skal man naturligvis ud at køre studenterkørsel sammen med sin klasse, når man færdiggør sin uddannelse. Her er der en uforglemmelig dag i vente, og den bliver kun bedre af, at den foregår i de smukke og eventyrlige gader i Odense. Der er desuden forskellige traditioner, man skal kende til, hvis man skal køre studenterkørsel. Det omfatter eksempelvis, at alle, der fik 12 i sidste eksamen, skal løbe efter studentervognen fra det første stop til det næste.
Lær om de mange regler vedrørende studenterhuen
Der er desuden en hel masse studenterhue regler, man skal kende til. Vil man eksempelvis gerne sprede god karma til sine medstuderende, skal man bide i huens sorte skygge på huen. Herudover kan man få lov til at fjerne remmen på huen, såfremt man skal til udpumpning på studenterkørslen og tilmed formår at score sygeplejersken på Odense sygehus. Endelig skal du huske at skrive den sidste karakter i huen, og hvis du har en kæreste, skal han eller hun skrive sit navn ved siden af karakteren.
Hold et stop ved et springvand eller statue
Der er ofte tradition i de store danske byer for, at man på studenterkørslen holder stop ved enten en bestemt statue eller et springvand, hvor man kan stå af og få sig en kølig dukkert. En sådan tradition er endnu ikke kommet til Odense, og det er på trods af, at der er flere oplagte steder i byen, hvor det sagtens ville kunne lade sig gøre. Derfor kan I med fordel i jeres klasse på forhånd beslutte, hvilket springvand eller hvilken statue I ønsker at stoppe ved. Det kunne eksempelvis være ved Havhesten eller ved én af de mange statuer af H. C. Andersen.
Odense byder på mange hyggelige parker og barer
Udover at kende til de mange regler i forhold til studenterhuen og studenterkørslen, bør man vide, at der i Odense by er mange muligheder, hvis man gerne vil fejre, at man lige er blevet student. Her ligger blandt andet en lang række parker, hvor man om sommeren kan mødes og hygge sig med en øl. Efter studenterkørslen byder byen også på en lang række steder, hvor man kan gå i byen. Det er for eksempel steder som The Australien Bar, La Tequila Bar og Bar Rar. Der er således ingen tvivl om, at man som student vil få en uforglemmelig tid i Odense.