Fra udstillingen Into the Unknown: A Journey through Science Fiction. Foto Tristan Fewings/Getty Images
De fantastiske genrer trives i bedste velgående i Odense. Fredag den 9. november kan du lytte til tre særdeles skarpe hjerner, der diskuterer science fiction.
Kunstmuseet Brandts anmelderroste og populære særudstilling, Into The Unknown, er en tematisk rejse gennem science fiction-genrens uendelige univers. Udstillingen, der åbnede sidst i september, er en levende oplevelse, og det illustreres blandt andet af den paneldebat mellem tre sci-fi-eksperter, som finder sted på fredag den 9. november.
I panelet sidder Morten Søndergård, Amdi Silvestri og Christian Monggaard.
Morten Søndergård er bedre kendt som Marvel-Morten – antageligt Danmarks førende ekspert i tegneserier. Til hverdag kan man finde Marvel-Morten bag disken i nørdernes Eldorado, boghandelen Fantask i Københavns latinerkvarter.
Christian Monggaard er filmkritiker og har dækket film og kultur for Information i mange år. Dertil har han forfattet en lang række biografier om store danske filmfolk, hvoraf den mest kendte handler om en af Olsen-bandens stamfædre, Erik Balling.
Den tredje paneldeltager er forfatteren Amdi Silvestri. Silvestris forfatterskab bevæger sig i alle retninger, men hans science fiction-noveller er talrige gange blevet belønnet med udmærkelser. Han har eksempelvis modtaget Niels Klim-prisen og Dansk Science Fiction-pris tre gange hver.
Midt i en science fiction-tid
Debatten på Brandts, med det kluntede navn ”3 über eksperter indenfor Science Fiction genren,” er øjensynligt fri, så længe det handler om science fiction. I beskrivelsen af arrangementet lægges der op til en fornuftig snak om genren som generelt, og med tre så vidende kapaciteter bag bordet, kan det næsten kun blive interessant.
Odense24 har snakket med Amdi Silvestri for at få et lille forskud på debataftenen, og en bedre idé om hvad publikum kan forvente.
”Det er rigtigt, at vi står midt i en science fiction-tid,” siger Silvestri.
A. Silvestri er mest kendt for at skrive noveller i forskellige genrer, dog med et fokus på de fantastiske temaer.
”Kina overvåger og vurderer nu deres borgeres handlinger på en skala, så alle har en rating fra 1 til 10, alt efter hvor gode borgere de er. Snakken om AI, den kunstige intelligens, dukker op i nyhederne, men hvad vil konsekvensen være, hvis et andet intelligensvæsen pludselig opstår ved siden af os? Miljøkatastrofen, der engang lurede på horisonten, er nu meget tættere på at være et faktum, og er noget, vi alle, helt nede på privatplan må forholde os til. Nanoteknologi findes, og vil indenfor det næste årti måske være hele menneskehedens redning i forhold til en hob af sygdomme," siger Silvestri og fortsætter:
"Der søges, blandt helt almindelige mennesker, efter en stor håndfuld, der er villige til at hoppe på envejs-raketten til Mars. Udviklingen og tiden kan ikke løbe fra genren, tværtimod. Science fiction er altid et skridt foran, fordi den kan fortælle fremtidens historier ud fra den nutid, vi nu lever i. Det er den mest relevante genre af alle, især nu, hvor vi lever i den tid, som science fiction, da det var mest populært, forudsagde. Det er her, fremtidens fortællinger og fortællingerne om fremtiden skabes.”
Silvestri har altså stærke holdninger til genren, hvilket man jo kan håbe på vil fremprovokere en gedigen debat. Hvis du er uenig i at science fiction er den mest relevante genre af alle, skal du endelig møde op og sige det. For publikum inviteres til at stille spørgsmål og give eksperterne modspil.
Film vs. Litteratur
Det er bemærkelsesværdigt at Brandts har skaffet et panel, der består af repræsentanter for tre forskellige kunstarter. Der er en markant forskel på hvor let mainstream-publikummet accepterer science fiction-film i forhold til litteratur i samme genre. Der sælges med andre ord betragteligt flere biografbilletter til titler som Arrival og Interstellar – for slet ikke at tale om bølgen af superheltefilm, der bugner af science fiction-elementer, end der ryger science fiction-romaner over disken hos boghandlerne.
Silvestri mener dog ikke at de to medier har nævneværdig indflydelse på hinanden.
”Det som filmen kan, og gør, i de nævnte eksempler, er en overdådighed af effekter, og der er ingen tvivl om, at det er imponerende at se stålryggede rumskibe glide gennem det sorte rum, eller gigantiske gudevæsner lure i kulisserne. Det er et visuelt frokostbord. Bøger kan levere meget smukkere ting end selv de bedste effekter, men det tager ofte tid at mane billederne frem i hovedet, og der appellerer filmmediet til menneskets visuelle natur. 80-85% af vores sanseinput kommer gennem synssansen," siger han og uddyber:
"Selv om vi også bruger synet til at læse, er tekst ikke umiddelbar på samme måde som billeder er. Jeg tror den bedste fusion af bøger og film vil kunne komme gennem manuskripter, der tager udgangspunkt i noveller og romaner, i stedet for at være skrevet direkte til the big screen. Der vil en god film i hvert fald i nogen tilfælde give lyst til at læse forlægget, og derigennem måske hele forfatterskabet.”
Det bliver utvivlsomt interessant at høre hvad Christian Monggaard har at sige til dén påstand.
Hvis du gerne vil høre det selv, skal du sætte to timer af, fra 17 til 19, fredag den 9. november. Det koster 85 kroner i entré, og debatten foregår på selve Brandts i centrum af Odense. Særudstillingen Into the Unknown fortsætter indtil februar 2019.
