Borgerlige begravelser uden kirkelig medvirken bliver i stigende grad almindeligt i Danmark. Vest for Storebælt er særligt fynboerne de seneste år gået med på denne strømning i tiden. Også for mange odenseanere er en borgerlig begravelse en del af deres sidste vilje.
I Odense Sankt Knuds Provsti har der de sidste ti år været en stigning på 37% i de borgerlige begravelser ifølge tal fra Kirkeministeriet. I Hjallese Provsti, der dækker 25 sogne i forstæderne og nærmeste opland, har den tilsvarende stigning været på 66%.
Hvad er en borgerlig begravelse?
De fleste af os kender nok til borgerlige vielser, hvor vielsesceremonien foregår på rådhuset. Det skal fastslås, at borgerlige begravelser ikke finder sted på rådhuset.
Er en afdød ikke medlem af hverken folkekirken, frimenigheder eller andre trossamfund taler vi om en borgerlig begravelse.
Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien, og man kan ikke benytte hverken den lokale kirke eller præst. I stedet kan de pårørende afholde en mindeceremoni i eksempelvis deres stue, have eller et kapel.
Har man en grund på over 5.000 kvadratmeter, kan man grave urnen ned der, men det kræver tilladelse fra stiftsøvrigheden.
Delvist et storbyfænomen
Borgerlige begravelser er i nogen grad en tendens, der breder sig fra hovedstaden og storbyerne. Ser man på de nyeste tal fra 2018, er fænomenet mest udbredt i Københavns Stift, hvor 31% er borgerlige begravelser. Lige efter er Helsingør Stift med 22% og Lolland-Falster Stift med 20% borgerlige begravelser.
Flest borgerlige begravelser var procentvist i 2018 i Vor Frue-Vesterbro Provsti i Københavns Stift, hvor andelen af borgerlige begravelser var 38%. Færrest borgerlige begravelser blev registreret i Herning Nordre Provsti, hvor blot 3% af samtlige begravelser var borgerlige.
I Fyns Stift var 12% borgerlige begravelser i 2018. For ti år siden var det tilsvarende tal blot 7%. I Odense Sankt Knuds Provsti fik 15,5% af de afdøde en borgerlig begravelse i 2018. I Hjallese Provsti var det tilsvarende tal 11,5%