Politiet efterlyser tirsdag en ung mand, som sættes i forbindelse med en sag om grov vold på Langeland.
Netop nu efterlyser Fyn Politi den kun 18-årige Valton Vragolli, som er mistænkt i en sag vedrørende grov vold og ulovlig tvang, begået i Rudkøbing på Langeland den 29. december sidste år. Det skriver politikredsen i en efterlysning, som de har offentliggjort.
Sagens offer blev udsat for grov vold under anvendelse af blandt andet en totenschläger og strømpistol. To personer blev ved et grundlovsforhør i sidste uge varetægtsfængslet i sagen, hvor den 18-årige nu efterlyses.
Valton Vragolli beskrives som værende:
- Ca. 170-175 cm høj
- spinkel af bygning samt brune øjne.
Valton Vragolli vurderes ikke at være farlig for offentligheden. Såfremt man har oplysninger til sagen, bedes man rette henvendelse til Fyns Politi på tlf. 114